Vi lærer alle sammen omkring 4.-5. klasse, at vi skal begynde at gå mere op i personlig pleje, da vi i denne alder begynder at svede mere, og vi får større tendens til fedtet hud. Ind til nu har det været nemt at tage hånd om sin hygiejne, men i disse år af ens liv, bliver det vigtigt, at man begynder at tage det mere seriøst.

Personlig pleje gælder naturligvis ikke bare sæber og hudpleje, men også alt muligt andet. Jeg kan huske, jeg gik i klasse i folkeskolen med en, der havde meget svært ved at huske at børste tænder og gå i bad, og i sådan nogle tilfælde synes jeg bestemt, at forældrene må tage et vist ansvar, for det betydede selvfølgelig, at han blev mobbet rigtig meget fordi han lugtede så slemt.

Jeg er glad for, at jeg så snart, jeg kom i puberteten begyndte at bruge hudplejeprodukter, selv om jeg ikke var begyndt at få uren hud endnu, men med den rette personlig pleje, kan man jo være heldig at kunne forebygge en hel del, så jeg er stort set gået gennem puberteten uden at være plaget af bumser, og det er jeg selvfølgelig glad for.