Jeg har altid undret mig over, at nogen havde lyst til at blive bedemand. Det må være så hårdt at arbejde med død hele tiden! Da jeg var til begravelse i Søborg for en bekendt, spurgte jeg bedemanden ud om hans arbejde. Her er hvad jeg lærte.

Det virker måske lidt underligt at tage til begravelse i Søborg og bruge det meste af tiden bagefter på at tale med bedemanden, men jeg kendte ikke afdøde særlig godt. Og derudover synes jeg ikke, der er noget galt i at være interesseret i andre folks arbejde.
Den bedemand, som de havde brugt til begravelsen i Søborg var meget venlig, og han ville gerne fortælle om sit job. Jeg tror, han var glad for, at der var nogen, der var interesserede.

Bedemanden, som familien havde brugt til begravelsen i Søborg, havde arbejdet som bedemand i mange år. Han fortalte, at han mente, at det var det bedste job, man kunne tænke sig. Naturligvis oplever man rigtig mange mennesker i sorg – som for eksempel til begravelser som den i Søborg, men det er også en fantastisk følelse at kunne hjælpe folk gennem deres sorg. Det kunne jeg jo sådan set godt forstå.

Afdødes familie var rigtig glad for bedemandens arbejde til begravelsen i Søborg, og det var tydeligt at se, at det betød meget for bedemanden. Derudover gjorde bedemanden mig opmærksom på, at det jo ikke udelukkende handler om at håndtere døde mennesker. Der er rigtig meget regnskab og planlægning, som der skal være styr på. Det administrative arbejde er vigtigt, og der må ikke ske nogen fejl.

Det var også en fuldstændig fejlfri begravelse i Søborg. Der var meget smuk solosang, som rørte alle, og blomsterne var helt perfekte. Jeg tror, jeg har en lidt bedre forståelse for, hvorfor man vil være bedemand.