Jeg var en tur i banken for et stykke tid siden, da jeg blev udsat for en forfærdelig oplevelse. Et bankrøveri. Det var en helt almindelig dag. Jeg skulle ned i banken for at indløse en check, som jeg havde fået af mine forældre i fødselsdagsgave, da jeg pludseligt hørte råben og skrigen bag mig. Jeg vendte mig om og så tre personer med balaclavaer på hovedet, som dækkede deres ansigter.

De balaclavaer, som bankrøverne havde på, dækkede alt med undtagelse af øjne og mund. De havde deres pistoler pegende mod os alle. Jeg var rædselsslagen. Vi blev bedt om at gå bagerst i banken og lægge os på gulvet med hænderne bag hovedet.

Jeg begyndte at græde. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle stille op. De balaclavaer røverne havde på lignede de samme, som jeg havde solgt tidligere på dagen. Hvis dette var tilfældet, så var det her røveri min skyld. Jeg var indirekte medskyldig.

Jeg kunne høre politiet ankomme. Sirenerne var høje og larmende. Det skræmte røverne væk. Vi var reddet! Efter at have snakket med politiet var det tid til at tage hjem. Ved udgangen til politistationen fandt jeg tre balaclavaer i skraldespanden. Det var meget mystisk.