“Army Hoodies” – En ny bande finder killing i vores lille hjemstad

Rygterne strømmede gennem vores lille landsby, at en ny gruppe af unge mennesker, der kaldte dem selv “Army Hoodies”, var dukket op. Ingen vidste rigtigt, hvad de stod for, men alle frygtede det værste. Vi håbede ikke på, at det var endnu en flok rebeller der ville vandalisere vores smukke lille hjemstad.

 Jeg sad i vindueskarmen og kiggede ud. Det var altid mørkt på denne tid i vintermånederne, og jeg hadede det virkeligt. Jeg elskede sommer mere end noget andet. Sne og kulde kunne kun gøre mig deprimeret. Jeg kunne se nogle personer udenfor. De var alle klædt i army hoodies.

Jeg skyndte mig at trække gardinerne for, inden de opdagede, at jeg sad og kiggede ud på dem. Det var som om, de ledte efter noget – eller nogen. Mit hjerte hamrede. Det gjorde ondt i mit bryst. Hvordan kunne det være, jeg var så nervøs over nogle personer i army hoodies? De havde jo ikke set mig.

Det ringede på min dør, og jeg sank en klump i halsen. Langsomt bevægede jeg mig hen mod døren og kiggede ud af kighullet. Jeg kunne kun se nogle mørke silhuetter. Jeg turde ikke låse op. Jeg spurgte med svag stemme, hvem det var, selvom jeg godt vidste, det var gruppen med army hoodies.

Der kom intet svar, men jeg kunne høre lyden af deres fodtrin forlade vores terrasse og bevæge sig ud på den asfalterede vej igen. Da de var væk, åbnede jeg døren på klem og kiggede ud. Der lå et lille stykke papir på dørmåtten der sagde: ”Fra Army Hoodies”.

Jeg rynkede mine øjenbryn og undrede mig over dette syn. Jeg åbnede døren helt og samlede noten op og foldede den ud – jeg frøs fast til stedet. Jeg kunne mærke frygten i min mave forandre sig til en glæde. Disse ”Army Hoodies” ledte bare efter en forsvundet killing. De var slet ikke slemme.

Hvorfor var jeg så bange og fordomsfuld, bare fordi folk bevægede sig rundt i grupper med army hoodies på? Dette var modsat af mine forventninger. Det var den første gruppe i landsbyen nogensinde der ikke var ude på at gøre skade.

Jeg gik ud på badeværelset og proppede noten i en skuffe. Jeg børstede mine tænder, og kunne mærke chokket fra tidligere fordampe. Jeg smuttede i seng og kunne sove trygt den aften takket være ”Army Hoodies. Det ville blive en god nat.

Den næste dag vågnede jeg op til en solrig morgen. Fuglene sang, og jeg kunne med glæde sætte kaffen over og skål en skål med yoghurt. Morgenavisen var kommet, og på forsiden var der fire gutter iklædt army hoodies. Jeg læste lidt om dem. De havde rent faktisk fundet den forsvundne killing, efter jeg var gået i seng.

Jeg lærte, at jeg ikke skulle være for hurtig til at dømme personer, jeg ikke kendte. Man kunne godt gå rundt i en gruppe og se rå og maskulin ud, selvom man havde army hoodies på. Man kunne jo godt gøre gode gerninger alligevel. Det så ud til at blive en god fremtid for min hjemstad.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *