Arbejdet som låsesmed

Arbejdet som låsesmed drejer sig primært om installation og reparation af mekaniske og elektroniske låse. En låsesmed sælger, monterer og reparerer således forskellige låse -, alarm – og sikringssystemer både til private hjem, virksomheder og institutioner. Fremstilling og vedligeholdelse af låse – og sikringssystemer er i denne sammenhæng relevant, ligesom dét at finde fejl ved låse – og sikringsmekanismer har stor betydning inden for faget.

I forbindelse med installation af låse rådgiver låsesmeden ligeledes kunden om, hvilke professionelle låse og systemer, der bedst dækker kundens behov. Som låsesmed arbejder man bl.a. med udskiftning af låse i forbindelse med indbrud. I tilfælde af indbrud skal låsesmeden kunne arbejde hurtigt og effektivt med at sikre stedet med nye låse. Låsesmeden tager også ud til personer, som har låst sig ude eller mistet deres nøgler.

låsesmed

Da udviklingen inden for låse og sikringssystemer går hurtigt, skal en person, som ønsker at arbejde inden for professionen, være professionelt læringsorienteret og have lyst til at sætte sig ind i nye systemer. Hele området inden for overvågning og adgangskontrol oplever i øjeblikket en eksplosiv vækst, hvorfor låsesmedsprofessionen er efterspurgt.

Mange nyuddannede inden for professionen vælger at starte op som selvstændige, og mulighederne for at etablere egen virksomhed er pt. særdeles gode. Oplysning om etableringsvilkår etc. kan fås hos Dansk Låsesmede Forening og DS Håndværk og Industri, som er professionens forening. Låsesmedsuddannelsen tages gennem en praktikaftale med en håndværksmester.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *